bedemanden

Find bedemanden før han er nødvendig

De allerfleste af os kan ikke lide tanken om, at en dag skal vi herfra. Det skal vi alle sammen – også ens bedstefar, bedstemor, onkel, tante, søskende, forældre og én selv. Det er bestemt ikke noget, der er behageligt at tænke på, men fordi det er uundgåeligt, er det netop noget, man burde tænke over. Og ikke nok med, at man selv burde tænke over det, så kommer der også til at være en situation, hvor de efterladte rent faktisk skal håndtere det forudsete dødsfald. Det er et scenarium, der for de fleste af os ikke kommer til at ske én gang, men mange gange i løbet af livet. Erfaringer viser, at jo flere gange, man har gennemtænkt og forudset et scenarium, des bedre håndterer man det, når man står i det. Hvis man har haft mange brandøvelser på kontoret, så ved folk bedre, hvordan de skal evakuere bygningen, hvis det værst tænkelige skulle ske. Det er det samme princip, der gælder, når man skal forberede sig på et dødsfald. Det er ofte en traumatiserende oplevelse for de efterladte, så man kan ligeså godt forberede sig på det, så godt man kan.

Lene fandt bedemanden før sin begravelse

Lene Hansen fra Odense fik sidste år diagnosen lymfekræft. Det kom som et kæmpe chok for familien, og især for Lenes mand, Lars, og parrets to børn på 8 år og 10 år. Efter flere måneder med behandlinger af forskellig art, måtte lægerne komme med den triste nyhed, at der ikke var mere, de kunne gøre for at redde Lenes liv. Det eneste, de kunne gøre, var at sørge for, at Lene fik mest mulig tid sammen med hendes mand og børn. Dette var selvfølgelig et kæmpe slag i maven for den lille familie. Pludselig skulle de til at forholde sig til en skrækkelig virkelighed, som i hvert fald Lenes mand først havde set komme årtier ude i fremtiden. Lene holdt til gengæld hovedet usædvanligt koldt. Så snart, hun fik den endelige besked fra lægerne, så gik hun i gang med at planlægge. Der skulle skrives testamente, startes opsparinger til begge parrets børn og sørges for, at Lars ville kunne leve videre på en fornuftig måde sammen med børnene. Den sidste ting, Lene ville have styre på, var en aftale med bedemanden.

Den rigtige bedemand gjorde forskellen

Lene vidste, at hendes afgang ville tage hårdt på resten af familien. Derfor ville hun sørge for at gøre det til den mindst muligt traumatiserende oplevelse som muligt. Derfor fandt hun selv en bedemand på Nordfyn, hvor hun oprindelig kommer fra og som hun havde et personligt kendskab til. Lene, Lars, bedemanden og en præst holdt derefter en række møder omkring, hvad der skulle ske rent praktisk og følelsesmæssigt, når Lene skulle derfra. Lene havde nogle specifikke ønsker til bedemanden omkring valg af urne, blomster og tøj, og ønsker til præsten omkring tale og valg af sange. På den måde sørgede Lene for, at der ikke var noget som helst for Lars at skulle tænke på andet end børnene. Efter alt var på plads sov Lene stille ind to måneder efter sidste møde med præsten og bedemanden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *